Hvor kan jeg bo til leje?

Det kan også være, at du drømmer om en billig toværelseslejlighed i København i Aalborg eller bare er træt af, at din private udlejer tager 3.000 kr. om måneden for et fugtigt kælderværelse.

Selvom det kan synes håbløst, er der som regel hjælp at finde i jagten på en god bolig, for antallet af boliger/værelser er enormt.

Der findes mange forskellige boligformer alt efter behov og pengepung. Er du studerende, kan du leje et værelse på et kollegium. Du kan også leje et værelse hos en privat udlejer eller i et bofællesskab.

Har du brug for mere plads kan en lejelejlighed eller andelslejlighed være det rette. Måske har dine forældre allerede købt en lejlighed, som du kan leje, og endelig kan du vælge at købe din egen bolig, hvis økonomien er til det.

For at få en lejelejlighed skal du skrives op i et boligselskab. Jo tidligere, du er skrevet op, jo større er chancen for at få tilbudt en lejlighed, når du står og skal bruge den.

Man skal dog være 15 år de fleste steder for at kunne blive skrevet op. Det er private boligselskaber, der står bag det almene byggeri med støtte fra det offentlige.

Selvom man står på venteliste i flere boligselskaber, kan der gå både 10 og 20 år, før man bliver tilbudt en lejlighed. Det skyldes, at huslejen er lav, og at lejlighederne især i de store byer, er meget attraktive.

Når man flytter ind i et alment byggeri, skal der lægges et depositum svarende til tre måneders husleje.

For at blive skrevet op til en lejlighed, skal man henvende sig direkte til det enkelte boligselskab. I København har selskaberne dog gjort det nemmere for de boligsøgende ved at oprette hjemmesiden www.boligbutikken.dk, hvorfra man kan blive skrevet op til 90.000 lejligheder i hovedstadsområdet.

Det er også muligt via hjemmesiden at bytte sin nuværende lejelejlighed. Er man på jagt efter en lejelejlighed i Århus giver hjemmesiden www.aarhusbolig.dk overblik over 21.000 almene boliger i byen.

Som lejer skal man være opmærksom på, at der ofte er mulighed for at få boligsikring. Det afhænger af husstandens indkomst i forhold til huslejen og lejlighedens størrelse. Man skal henvende sig til kommunen for at høre nærmere om reglerne og få et ansøgningsskema. Man kan også søge om lån til betaling af sit depositum.

Andelsboligen var oprindeligt et billigt alternativ til ejerboligen, men med de seneste års prisstigninger ligner de to boligformer mere og mere hinanden. Der er dog stadig forskelle.

En andelslejlighed er en del af en privat andelsboligforening. Med sin andel køber man sig med andre ord ind i foreningen og får som andelshaver del i pligter og ansvar i forhold til foreningen.

Udover at betale for andelen, som i dag kan koste alt fra 200.000 til 2 millioner kroner, betaler man en husleje kaldet en boligafgift, som oftest er levere end i en lejelejlighed.

Som andelshaver kan man til hver en tid sælge sin andel. Har man lavet nyt køkken eller på anden måde forbedret lejligheden vil andelsprisen stige tilsvarende. Ifølge de seneste tal fra SKAT er de offentlige vurderinger af andelsboliger i København steget med mellem 90 og 140 procent i forhold til den seneste vurdering i 2004. Det skyldes blandt andet, at nye lånemuligheder har fået andelsboligejere til at opskrive værdien af deres bolig.

Siden 2005 har det været muligt at optage lån i sin andelsbolig på linje med ejerboligen. Der er dog ikke tale om realkreditlån men om de lidt dyrere boliglån, som optages i bankerne.

Andelsboliger er meget populære, og det er ingen let sag at fat i én lejlighed. Ledige andelsboliger gives til folk på venteliste eller til familie og venner, alt efter foreningens vedtægter, og hvis en andelslejlighed annonceres på en boligside vil det ofte være med et krav om penge under bordet.

Det er strafbart for en sælger at kræve eller modtage dusør, hvis køber kan bevise, at han eller hun har betalt penge under bordet. Derfor er det en god ide at få en kvittering, hvis du køber et køleskab til 100.000 kr. eller optage samtalen med skjult båndoptager.

Der findes intet register over samtlige andelsboliger i landet, men man kan få hjælp hos blandt andet Andelsbolighavernes LO eller kigge i Kraks registre over gader og huse. Her vil det stå, hvis en ejendom er en andelsboligforening.

Skal du i gang med en uddannelse, kan du bo på kollegium, hvor du som oftest vil få dit eget værelse med toilet og bad. Køkken deler du som regel med andre studerende. Cirka en tredjedel af værelserne indeholder dog et lille køkken, det samme gælder de såkaldte kollegielejligheder, hvor man oftest bor to sammen. Det kan være et par, hvor mindst den ene er studerende, eller en enlig forældre under uddannelse.

Huslejen for et kollegieværelse er lav, og man kan tidligst flytte på kollegium, når man er fyldt 18 år. Opskrivning til et kollegieværelse sker via kollegiekontoret i den by, hvor man skal studere, og man kan tidligst søge om at flytte ind på et værelse et halvt år før studiestart.

Ungdomsboliger fungerer næsten som kollegier og er forbeholdt studerende og unge mellem 18 og 25 år. Unge helt ned til 15-års alderen kan få en ungdomsbolig, hvis de af den ene eller anden grund ikke ønsker at bo hjemme. På hjemmesiden www.ungdomsboliger.dk kan man finde en oversigt over ungdomsboliger i hele landet. Her kan man også skrive sig op til en ungdomsbolig, der findes både som værelse og lejlighed.

Ungdomsboliger er typisk en del af et større byggeri, hvor der også er familieboliger. I København er det Centralindstillingsudvalget, der indstiller til de godt 7.000 kollegie- og ungdomsbolig, der findes i hovedstaden. Det sker på adressen www.findbolig.nu.

Boligjagten på den perfekte bolig starter for mange med et ophold hos en privat boligudlejer. Kollegielejligheden lader måske vente på sig og andelslejlighederne er ikke til at komme i nærheden af. Derfor kan det blive nødvendigt i en periode at bo til leje hos en privat udbyder. Man flytter med andre ord ind hos udlejeren i et kælderværelse eller i en anden del af huset. I nogle tilfælde har man adgang til eget bad og køkken, men oftest deler man disse faciliteter med udlejer.

En anden mulighed er et klubværelse, hvor man oftest deler bad og køkken med andre udlejere. Nogle udlejere tager en ublu husleje for et simpelt værelse, og som lejer skal man være klar over, at der faktisk er regler for udleje af værelser. F.eks. må man ikke udleje et værelse på under syv kvadratmeter og vinduerne i et kælderværelse skal være så store, at man kan komme ud i tilfælde af brand. Under alle omstændigheder er det en god ide at udarbejde en skriftlig kontrakt med retningslinjer for, i hvilket omfang du som lejer må bruge udlejers faciliteter bl.a. vaskemaskine, telefon og bad.

Og er du utilfreds med huslejen, kan du altid klage til Huslejenævnet. En tommefingerregel er, at man betaler ca.100 kr. per kvadratmeter om måneden. Det betyder, at et værelse på 20 kvadratmeter med adgang til bad og køkken ikke bør koste mere end 2.000 kr. om måneden. Du kan læse mere på Ungdomsinformationen www.ui.dk.

Er du ny i byen eller værdsætter du bare andre mennesker selskab er bofællesskab en god løsning. Samtidig er det billigt at bo flere sammen. Der er mange måder at indrette et kollektiv eller bofællesskab på, men typisk får hver beboer sit eget værelse og deles om resten af huset.

Man køber ofte en andel og betaler derefter et månedligt beløb i husleje. I nogle bofællesskaber er der fælles madlavning og fælles rengøring, mens beboerne i andre lever helt deres eget liv. I avisernes boligsektioner, på opslagstavler og på andre offentlige steder vil man kunne finde annoncer fra bofællesskaber, der søger nye beboere.

Skal din bedste ven på jordomrejse eller kender du én, der kender én, der skal flytte sammen med kæresten, men ikke ønsker at opgive sin lejelejlighed, kan du komme ud for at skulle fremleje.

Ved fremleje betaler du for retten til at bo i en andens bolig i op til to år. En fremleje kræver godkendelse fra boligselskabet eller andelsforeningen, og det er en god ide at se en fremlejegodkendelse, så du ikke risikerer at blive smidt på gaden, hvis reglerne ikke er overholdt.

Det er mange, der ønsker at fremleje deres lejlighed i en kortere eller længere periode, og annoncerne findes blandt andet i Den Blå Avis og på boligsider på nettet.

Med de seneste års prisstigninger på boligmarkedet ligget det måske ikke lige for at købe en ejerlejlighed. Priser på selv en lille toværelses lejlighed i København eller Århus har for længst rundet én million, og det kræver ofte to gode lønninger, hvis man vil have noget større. Men hvis økonomien er til det, giver det stor valgfrihed at købe selv. Antallet af lejligheder med et "til salg skilt" i vinduet boomer og det er købers marked i øjeblikket. Det betyder, at det i langt de fleste tilfælde vil være muligt at forhandle prisen ned.

Som boligkøber skal man lægge en udbetaling, mens resten af pengene til boligen lånes i realkreditinstituttet og/eller i banken. Den husleje, man betaler, udgøres således af tilbagebetaling af lån, renter og fællesudgiften i ejendommen. Lånet optages dels som realkreditlån og som boliglån.

Man kan optage 80 procent af boligens værdi som realkreditlån til en lav rente, mens resten optages som boliglån i banken til en lidt højere rente. Udover penge til renter og afdrag skal man også betale en række boligskatter.

Bor man i hus skal der betales ejendomsskatter af den grund, man bor på, mens alle boligejere - også i lejligheder - skal betale en ejendomsværdiskat af værdien af ens bolig. Den bedste måde at få overblik over de boliger, der er til salg i det område, er via ejendomsmæglernes hjemmeside www.boligsiden.dk, der indeholder samtlige boliger i landet, der er sat til salg.

Har dine forældre købt en lejlighed, hvor du nu bor til leje, har du mulighed for at overtage lejligheden til en fordelagtig pris. Du kan købe lejligheden til 15 procent under vurderingen, og da den offentlige vurdering i forvejen ligger under den reelle markedspris, er det som oftest en rigtig god investering.

Ejer du i forvejen en lejlighed men ønsker en større lejlighed eller måske et hus, er der mange ting, du skal overveje. Hvem skal sælge din bolig? Vil du selv stå for salget eller skal det ske gennem en ejendomsmægler? Hvad har du råd til at købe, og hvad forventer du at få for din nuværende bolig?

Det er altid en god ide at få flere mæglere til at vurdere din nuværende bolig og lægge salgsprisen mellem det højeste og det laveste bud. Som boligsælger skal man desuden være opmærksom på, at man har pligt til at få lavet en energimærkning af boligen, der viser, hvad det vil koste at nedbringe eksempelvis varmeudgifterne.

Ved mange handler bliver der også udarbejdet en tilstandsrapport, der oplyser køber om væsentlige fejl ved huset. Den er ikke lovpligtig, men det er en god investering, som giver en sikrere hushandel.

Desuden er det en god ide at tegne en ejerskifteforsikring for at undgå senere krav som følge af fejl og mangler ved ejendommen. Det er en forudsætning for at indgå en ejerskifteforsikring, at der er udarbejdet tilstandsrapport.

At sælge sin bolig er en dyr og til tider langtrukken affære, og det er også værd at overveje, hvad man gør, hvis ikke boligen er solgt efter tre-fire måneder.

Mulighederne er at sætte prisen ned, skifte mægle eller at lave mindre kosmetiske forbedringer, der giver købere et bedre indtryk af boligen. Erfaringer viser, at større ombygninger sjældent betaler sig. Der findes mange hjemmesider, der fortæller om, hvordan man sælger sin bolig blandt andet www.boligejer.dk.